Kirkens orgel

Forhistorien

Kirkens tidligere orgel var med årene blevet slidt og trængte efterhånden til en meget gennemgribende reparation. Menighedsrådet besluttede derfor, at man i stedet for en reparation af orglet ville søge at anskaffe et nyt orgel med flere anvendelsesmuligheder end det gamle, der ikke bød på så megen variation. Det tidligere orgel havde tjent kirken på bedste vis, og da det blev anskaffet, var det en stor forbedring til det endnu ældre orgel fra 1909. Kirkeministeriets orgelkonsulent var imidlertid enig i, at kirken ville have gavn af et større instrument, og menighedsrådet nedsatte derfor et udvalg, der skulle arbejde med orgelsagen.

Udvalget indledte sit arbejde med en rundtur i området til nogle kirker, der havde orgler fra forskellige orgelbyggerier. Selvom man umiddelbart skulle tro, at orgler lyder ens, så er dette ikke tilfældet. Orgelklangen kan være meget forskellig fra den ene orgelbygger til den anden. I Karlslunde kirke står et orgel, der er bygget af Jensen & Thomsens orgelbyggeri, og efter at have lyttet til navnlig dette orgel var der enighed om, at vores orgel i givet fald helst skulle bygges af dette orgelbyggeri.

I løbet af 2004 lykkedes det at få provstiudvalgets og stiftets godkendelse af projektet, og i september 2004 kunne der skrives endelig kontrakt med Jensen & Thomsens orgelbyggeri, der straks påbegyndte arbejdet.

Det nuværende orgel

Orglet har 24 stemmer. Dette vil sige, at orglets mange piber er opdelt i 24 forskellige grupper. Hver gruppe har sin helt egen type klang. Ligesom en maler kan danne nye farver ved at blande grundfarverne på sin palet, kan en organist danne klange ("registreringer") ved at blande de forskellige grupper af piber i orglet. Med 24 stemmer er der mulighed for at blande mange forskellige klange, der hver især kan bruges til at variere orgelspillet til gudstjenester og kirkelige handlinger.

Orglet er indrettet således, at det er velegnet til at spille forskellige tidsaldres musik.  Det er således muligt på autentisk måde at spille orgelmusik fra for eksempel baroktiden og fra den romantiske periode - to af de betydeligste perioder hvad angår orgelmusik. Der er altså valgt pibetyper, der stammer fra disse to perioder. Baroktiden er blandt andet repræsenteret ved lyse, glansfulde stemmer (der bidrager til det såkaldte "orgelbrus"), og den romantiske periode er at finde i stemmer som for eksempel "Vox Angelica", altså "englestemme", en stemme der er karakteriseret ved en fjern og næsten drømmende klang.

Orglet er også udstyret med de såkaldte ”rørstemmer”, såsom trompet og obo, der minder om blæseinstrumenter i et orkester. Rørstemmen i bassen er en meget kraftig og dyb basun, der bidrager til den flotte klang, når orglet spiller for fuld kraft.

Orglet har i alt ca. 1.300 piber. Den største er omtrent 3 meter lang, og den mindste er på størrelse med en blyant. Nogle er kraftige og andre svage, nogle er mørke og andre lyse, nogle er dybe og andre høje; der er meget at variere med. De fleste piber er fremstillet af "orgelmetal", det vil sige en legering af bly og tin. Nogle piber er af kobber og andre af træ. Selve orgelhuset, der rummer instrumentet, er bygget som en rammekonstruktion af mahogni med låger. De to rækker tangenter er belagt med mammuttand og ibenholt og ligger i bakker af bubinga-træ. Pedalklaviaturet er udført i egetræ. Nogle af piberne er placeret i et såkaldt "svelleværk" med låger, der kan åbnes og lukkes af organisten under spillet, således at klangen kan dæmpes og øges trinløst.

Selvom orglets grundlæggende dele er udført efter principper, der efterhånden har mange hundrede år på bagen, har moderne teknik også holdt sit indtog her. Der er installeret et anlæg, der gør det muligt at programmere registreringer elektronisk, således at der blot ved tryk på en knap kan skiftes registrering. Tidligere skulle disse registreringer skiftes manuelt, hvilket begrænsede mulighederne for at skifte registrering under spillet.

Orglet blev indviet den 21. maj 2006 ved en festgudstjeneste, og det har siden fyldt kirken med musik til gudstjenester, kirkelige handlinger og koncerter.

Det er et prægtigt instrument, som kirken her har fået.